Hvad kan jeg fange?

Fiskekassen fra OurStuff giver dig mulighed for at fiske efter makrel, sild, havørred og aborre. 

For at hjælpe dig til at vælge den fisk, du vil fiske efter, har vi kort beskrevet, hvor fiskene kan fanges, hvornår de er i sæson, og hvad du skal være særlig opmærksom på. 

Har du ikke allerede har fiskeudstyr, kan du leje fiskeudstyr med OurStuff.dk her.

Makrel

Makrellerne er en sensommerfisk og samler sig i store stimer langs kyster og i havne fra slutningen af juli og frem til oktober. Ofte kan du også fange sild, dér hvor du fisker efter makrel.

Makrellen er en stærk fisk – så du skal regne med at få kamp til stregen, hvis først den er på krogen!

Sild

Silden kommer i store stimer i foråret og efteråret og findes i de fleste danske havne. Særligt er april og maj et godt tidspunkt for sildfiskeriet. Ofte kan du også fange makrel, dér hvor du fisker efter sild.

Hvis der først er en sildestime, kan man godt regne med at få fyldt sin fiskespand hurtigt!

OBS: Hvis du får en sild på krogen i Nordsøen, Limfjorden eller Ringkøbing Fjord, skal den være minimum 20 cm., for at du må tage den med hjem. I Skagerrak og Kattegat skal sildene være minimum 18 cm. Ellers skal de sættes ud igen.

Havørred

Havørreden findes langs alle danske kyster og fjorde året rundt. Forår og efterår giver dog det bedste fiskeri.
Havørreden finder ofte føde helt tæt på land, så du kan fint fiske i gummisko fra strandbredden.

OBS: Hvis du får en havørred på krogen, skal den minimum være 40 cm., for at du må tage den med hjem. Fisker du i Odense Fjord skal havørreden være minimum 45 cm. Ellers skal den sættes ud i vandet igen.

Fisker du havørreder mellem 16. november og 15. januar, må du ikke tage fisk med hjem, der er i ”yngledragt”. Det kendes, ved at fisken ikke er sølvblank men gullig/brun.

Du må desuden ikke fiske tæt på Å-udløb.

Aborre

Aborren findes i de fleste søer og i enkelte områder med brakvand. Dvs. en mellemting mellem saltvand og ferskvand.

Aborren er sultne rovfisk og jo varmere vandet bliver, jo mere spiser de. Derfor er de lettest at fange i de varme måneder fra maj til oktober.

OBS: Hvis du får en aborre på krogen i brakvand eller saltvand, skal den være minimum 20 cm., for at du må tage den med hjem. Ellers skal den sættes ud igen.
Fisker du efter aborre i en sø, må du tage alle størrelser med hjem.
Vær dog opmærksom på evt. lokale regler.