E-Bike – 3 timer for 2 personer (Weekend)

Vanaf: 1,00 kr.

Oplev Danmark på en spændende Specialized E-Bike tur for 2 personer! Udforsk naturen i jeres eget tempo med vores topmoderne E-Bikes. Få forslag til fantastiske ruter gennem Danmarks smukke landskaber og skab minder for livet!

 

🌐 Aarhus og Rømø

🕓 3 timer

🏋️‍♀️ Da cyklerne er på el, kan I virkelig give den gas og komme på fede ture.

🌳 Få et ordentligt skud natur.

🔎 Opdag Danmarks spektakulære natur efter eget valg

🌱 Bæredygtigt og kvalitetsudstyr

🗺️ Vi kommer med forslag til ruter, så I bare skal huske jer selv

TUR MED KÆRESTEN, EN VEN ELLER ET FAMILIEMEDLEM – HIGHPERFORMANCE UDSTYR – NATUROPLEVELSE I GODT SELSKAB

Oplev Danmark på en helt ny måde med vores spændende E-Bike tur!

Med denne fantastiske pakke får du muligheden for at leje 2 E-Mountainbikes i 3 timer og udforske det danske landskab på to hjul. Vi giver dig også forslag til fantastiske ruter, der fører dig gennem smukke områder og naturskønheder.

Dette unikke koncept er skræddersyet til Danmark, og det er den perfekte oplevelse for dem, der ønsker at opleve landet fra cykelsadlen.

Vores Cykler har en imponerende rækkevidde, så du aldrig føler dig begrænset.

Inviter din partner, ven eller et familiemedlem med, for denne oplevelse er for 2 personer. Kom og udforsk Danmark på en helt ny måde og skab minder for livet med vores E-Bike tur!

Hvornår kan denne oplevelse bruges?

Hele året i rundt. (april til okt.)

Hvor kan jeg afhente/aflevere udstyret?

Udstyret kan afhentes i Aarhus og Rømø

  • Aarhus: fra d 5/4-26/10 (Udleveres på Lyngbyvej 11)
  • Rømø: Hver dag fra den 1/7-15/8 (udleveres på Sønderbyvej 5)

Du får:

  • 3 timers leje af topmoderne E-bikes (Weekend) (Hverdage også ok)
  • Rejsebeskrivelse med forslag til ruter

Hvad er inkluderet

  • 3 timers leje af topmoderne E-bikes (Weekend) (Hverdage også ok)
  • Lån af stole fra Nordisk
  • Rejsebeskrivelse med forslag til ruter

Turforslag Aarhus

Forslag 1: Rundt om Brabrand Sø

Afhent cyklerne centralt i Aarhus og kør den korte vej til Brabrandstien. Kør ad Marselis Boulevard og Åhavevej, indtil I bliver ført væk fra vejen ad cykelstien. Herfra er I fri for at dele ruten med biler, og I kan nyde naturen og den friske luft i jeres eget tempo.

Om I vil køre nord eller syd om Brabrand Sø, er op til jer – valget træffes ved at køre til højre eller venstre første gang, stien deler sig. Holder I til højre, skal I kort efter dreje til venstre og følge stien langs Aarhus Å. Når I har åen på venstre hånd og jernbanen på højre, er I på rette vej. Herfra følger I nemt Brabrandstien hele vejen rundt om søen. Når I når sydsiden af søen, kan I vælge at krydse søen ved Andebroen og komme tilbage på stien, hvor I startede. I kan også forsætte forbi Constantia2 og køre ad Norringholmsvej og Rugholmvej fordi de hyggelige kolonihaveforeninger. I bliver ført under Viby Ringvej og rammer derefter Eskelunden, der er et forholdsvis nyanlagt grønt område, hvor Northside festivalen afholdes.

Undervejs på ruten støder I (i sommerhalvåret i hvert fald) på kiosken Æblehaven. Ellers vil vi anbefale, at I medbringer lidt snacks og drikkelse til at nyde undervejs på en bænk eller en solplet i græsset. Særligt området omkring Brabrand Kirke er oplagt til en kort pause. Har I glemt madpakken, kan I her tage en kort afstikker op i Gammel Brabrand og købe lidt lækkert hos Hartmeier eller Ibens kaffehus.

Turen rundt om søen t/r (inkl. turen til og fra afhentningslokation) er på ca. 15 km. Med de gode e-bikes fra Specialized er der rigeligt med kraft på batteriet til at gøre turen komfortabel.

Forslag 2: Marselisborgskovene og Moesgaard

Et alternativ til Brabrand ruten er at køre sydpå efter afhentning af cyklerne med kurs mod Marselisborg Skovene.

Marselisborg Skovene, syd for Aarhus, er et ideelt udgangspunkt for cykelentusiaster på alle niveauer. Med sine bølgende bakker, dybe slugter og smukke bøgeskove byder området på både naturoplevelser og fysisk udfordring. Skovene strækker sig over syv kilometer langs kysten og byder på et stort netværk af stier – perfekt til en hyggelig cykeltur i naturen.

Inden I kører for langt ind i skovene, vil vi anbefale et stop ved Den Uendelige Bro på Ballehage strand. Her i området er der ofte små pop-up is- eller kaffeboder. Men tag gerne lidt forfriskninger med hjemmefra for at være sikker på at have lidt lækkert til en pause eller to, hvor I nyder udsigten over Aarhusbugten. Ved Ørnereden kan I være heldige at finde fish&chips caféen åben eller kør videre til Moesgaard Strand, hvor I finder Moesgaard strandkiosk.

Kør retur ad stierne i skoven eller kør forbi Moesgaard Museum ad Ny Moesgaardvej og gennem Skåde Bakker og Højbjerg. Kører I ad skovruten og har ekstra tid til rådighed, kan et pitstop ved Ishuset på Marselisborg Lystbådehavn stærkt anbefales.

Kombinationen af varieret terræn og naturskønne omgivelser gør Marselisborg Skovene til en oplagt destination for cyklister, der vil kombinere motion med oplevelse. Ruten foreslået her er i underkanten af 20 km i runde tal og kan snildt klares med en enkelt opladning af det kraftfulde batteri på vores e-bikes.

Turforslag Rømø

Bjergbestigning på Rømø

På denne tur kan I med lidt god vilje nå forbi ikke bare en, men hele to af Rømøs højeste ”bjerge”, der kan bestiges af jer med hang til trekking i højderne. Men bare rolig: Højdesyge behøver I dog ikke bekymre jer om, da I maximalt når en højde på 19 meter over havet.

Hent cyklerne på det aftalte tidspunkt på Sønderbyvej 5 og start turen nordpå. Kom evt. lidt lækkert med til turen ved Rømø Bageriet. Der er en god cykelsti parallelt med Havnebyvej, så I kan nyde turen i ro og mag. For de kulturinteresserede kan I holde ind efter få minutter i sadlen, når I kører forbi Sct. Clemens Kirke, der er en hyggelig gammel kirke. Kort efter kirken kan I dreje til venstre og køre eller gå af ikke-asfalterede stier ind i Kirkeby Plantage og til bjerg nr 1: Spidsbjerg. Efter en bestigning på 50 trappetrin, kan I nyde udsigten fra toppen over Sild mod syd og Rømødæmningen mod nord. Retur af samme rute tilbage til Havnebyvej.

Fortsæt nordpå og hold ind ved Naturcenter Tønnisgård, hvor I kan se en udstilling om Vadehavet. Her finder I også en masse inspiration til aktiviteter, I kan lave, mens I er på Rømø.

Nu kommer så turens højdepunkt (bogstaveligt talt): bestig Rømøs højeste bjerg på svimlende 19 meter. I krydser Vesterhavsvej og drejer til venstre ved skiltet med Bolilmark. Den lange opstigning belønnes med frit udsyn i alle kompassets retninger. På en klar dag, kan I se Esbjergs skyline i det fjerne.

Fortsæt herefter vestpå mod Lakolk. Har I trådt godt i pedalerne, er der måske tid til en ispause – det skulle være muligt at finde noget for enhver smag her i området. Kør sydpå ad stranden, men hold jer til området langs diget, da sandet her er mest nedkørt. Foretrækker I en asfalteret rute, anbefaler vi at køre ad Småfolkvej. Vejen af stranden er smuk, men også mere anstrengende. I kan køre fra Lakolk til Sønderstrand og køre ad Sønderstrandvej retur til turens startpunkt.

Alt i alt en naturskøn rute på godt og vel 25 km.